Wellington til Abel Tasman

Endnu en dag skulle vi tidligt op for at få spist og pakket bilerne og nå hen til færgen. Vi skulle med færgen kl. 10.00 og skulle tjekke ind 30 minutter før.

Sagde farvel til Bay Plaza Wellington kl. 8.00, og da der var knap så meget trafik, var vi fremme ved færgelejet allerede kl. 8.15. Vi afleverede vores biler på Thriftys parkeringsplads, og gik ind for at tjekke vores bagage ind og fik ordnet vores billetter.

I dag var det den største færge, der skulle sejle, men selv de mindre har også både legeplads og biograf. Vi valgte en upgrade for NZD 90 og kom op i loungen med gratis drikke, spise, internet, blade og aviser. Der blev arbejdet flittigt på indlæggene til vores blog, da vi hele tiden er blevet ramt af mindre tekniske problemer.

Sejlturen er ganske smuk. I det klare blå vand rejser sig de smukkeste grønne høje klippeøer. Er man heldig, kan man også opleve delfiner. Vinden var dog lidt heftig på turen, så kulden vandt, og vi foretrak at blive indendørs.

Ved ankomst til den smukke by, Picton, fik vi hurtigt hentet vores bagage og fandt ud til Thrifty, hvor vi fik udleveret to fine og rene biler. Denne gang er det Suzuki Grand Vitara, og der bliver snakket lidt om, hvilken bil man bedst kan li´. Det er stadig i samme kategori, men man kan ikke være sikker på at få samme type hele vejen igennem.

Rolands planer for eftermiddagen var, at vi skulle teste en tur op igennem Queen Charlotte. Vi skulle følge en gammel grusvej, som er lagt ud for at følge elmasterne, så elfolkene kan komme frem, hvis der skulle ske noget. Det gør de nok knap så tit... Vi havde en kæmpe oplevelse, og ordet "Wauw" var atter på vores læber en masse gange.

Flere gange måtte vi ud og fjerne en gren eller et par store skarpe sten, for at bilerne kunne komme igennem. Bilerne var virklig kommet på hårdt arbejde på deres første dag.

Efter turen blev det konkluderet, at denne rute ikke vil komme i Rest New Zealands nye program. Den er for øde og for farlig, hvis der skulle ske noget derude. Vi følte os dog heldige, at vi bestod den "anden manddomsprøve".

Den sidste del af turen fra Nelson og frem til Ocean View Chalet og Marahau Lodge ved Motueka var på almindelige veje, og også ganske smuk gennem landskab med vinmarker, kiwitræer m.m. og lå helt ud til kysten.

De er ved at lukke ned i Abel Tasman for sommeren, så det var ikke muligt at tage ud og spise. Det eneste, som var åbent, var et lille take away sted, som lavede nogle dejlige "kiwiburgers", som alle nød.