Queenstown

Sidste dag i New Zealand - solen stråler fra morgenstunden over The Remarkables, bjergkæden, som står beskyttende over Queenstown og Lake Wakatipu.

Vores Qantas-fly skal afgå kl. 14.20, så vi kan lige nå at køre en tur i omegnen af byen og se, hvad den har at byde på. Lidt uden for Queenstown kommer vi til Shotover River, hvor ShotoverJet sender folk på hæsblæsende speedbådsture op og ned ad floden. Vi prøvede jo tilsvarende både ved Huka Falls for en god uges tid siden, men det er faktisk også sjovt at stå på bredden og se glade folk få skumsprøjtet.

Den gamle guldgraverby Arrowtown viser sig at være utroligt idyllisk beliggende, og det er ikke uden grund, at man her har New Zealands dyreste huspriser. Vi fortsætter igennem det smukke efterårsfarvede bjerglandskab og kommer så frem til formiddagens, ja måske hele rejsens højdepunkt.

Kawarau Bridge Bungy!
Det var fra denne 43 meter høje bro, at den nu legendariske AJ Hackett åbnede det første "Home of Bungy" in 1988. Her 20 år senere er vi 3 tvivlende kandidater til vort livs første bungeejump - vi bliver målt og vejet, og bliver ført ud på broen.
Tør vi??
Vi bliver ved med at opmuntre hinanden og prøver at fokusere på den dejlige fornemmelse, vi må føle, når springet er vel overstået, og man har overvundet sin egen frygt.

Vi bliver af de meget professionelle instruktører forvisset om, at sikkerheden er i top og så...
- ja så er det bare at tage et trin ned... aaaarrrrrhhhhh!

Nej, hvor er det fedt.

Adrenalinen pumper i hele kroppen, og der gives "high-five" og krammere, for vi har gjort det!! Sådan!! Fornemmelsen er svær at sætte ord på - det skal prøves! Nøj, hvor vi glæder os til at vise venner og familie de mange billeder af vores dåd.

Efter dette - endnu et fantastisk højdepunkt på vores alt for korte rejse rundt i New Zealand - går turen til lufthavnen. Vi er på en gang kede af at skulle forlade dette vidunderlige sted, men har samtidigt så mange oplevelser, vi skal have fordøjet. Det bliver en god lang tur hjem på Qantas, hvor vi kan sidde og drømme os tilbage. Og måske begynde at spekulere over, hvornår vi kan tage af sted igen - for jo, der bliver bestemt en næste gang!

Charlotte gjorde det
Selvom den unge dame på det øverste billede ser noget bange ud på billedet, så kan det oplyses at hun klarede springet - som den første af gruppen - i fin stil.

Doubtful Sound

Da vi vågnede, var det mørkt køligt, og det regnede. Lidt svært at sætte sig op til en dag ude i fjordlandskabet, men vi fik alligevel gjort os klar og fik spist morgenmad.

Det var stadig mørkt og regnvejr, da bussen fra Real Journeys hentede os kl. 7.15. Den eneste, som virkede frisk, var buschaufføren, som snakkede om naturen, de forskellige typer får, nybyggerne…i takt med vinduesviskerne. Det virkede meget søvndyssende, og jeg tror, de fleste fik sig en god lur, inden vi nåede Manapouri. Her modtog vi vores bestilte madpakker og tog med en færge til Wilmot Pass.

På turen hen over Lake Manapouri stilnede regnen af, og vi sad ved vinduerne og nød udsigten. Ved Wilmot Pass var der lidt tid til at kigge på turistcentret, inden turen gik videre i nye busser igennem den smukke regnskov med over 200 forskellige bregneplanter, smuk mos op ad de store, gamle træer og store vandfald. Vi gjorde stop oppe ved et højt udsigtspunkt og kunne se ned over Doubtful Sound, imens skyerne langsomt var ved at forsvinde, og den lyseblå himmel tittede frem.

Wilmot Pass Road er den dyreste vej i New Zealand. Den har kostet ca. 80 NZD pr. kvadratmeter, og vejen er 21,6 km lang, så ja den har kostet nogle basører.

Efter en halv time er vi endelig ved vores båd og ved starten af Doubtful Sound. Solen skinner, og vi sejler stille og roligt af sted imellem alle de smukke grønne klipper. Solen leger med et par vandfald og danner små regnbuer. Vi nyder det og klipser et par billeder. Vi har næsten ikke tid til at spise madpakkerne eller tage en kop kaffe, for der er hele tiden nye smukke syn. Vi bruger det meste af tiden på at stå ude og høre suset fra båden, imens vi ser på spejlbillederne i vandet og de store grønne klipper, lag på lag af bjerge og store vandfald.

Kaptajnen forklarer, at det ikke altid er den samme rute, han sejler, og i dag er det roligt vejr, så vi får turen helt ud til havet, hvor vi sejler tæt på et par småøer, hvor søløverne ligger og soler sig.

På turen tilbage lægger vi ind til siden ved et par mindre vandfald. Kaptajnen stopper båden i 10 min., og vi nyder stilheden og lyden af det skvulpende vand sammen med fuglenes sang. Dette er helt klart den store fordel ved at tage overnatningsturen i stedet for dagsturen, da man her får man stilheden med.

På hjemturen besøger vi Manapouri Power Station 2 km nede under jorden.

Solen går langsomt om bag bjergene, imens vi stiger på bussen i Manapouri. Det har været en utrolig smuk dag, som vi med et tilfreds smil kan tænke tilbage på.

Vi havde hjemmefra haft store overvejelser, om vi skulle vælge Milford Sound eller Doubtful Sound, men valgte Doubtful, da den samlede køretid var kortere, og der er kun 2 både på fjorden - en om dagen og en om aften/natten.

Ved ankomsten til Queenstown klædte vi hurtigt om, og tog svævebanen op til Skyline Restaurant. Der var stor buffet med forskellige retter fra New Zealand. Den bar præg af, at det er græskarsæson, som vi også har oplevet alle de øvrige dage i New Zealand. Tror at "kiwierne" elsker deres græskar og derfor har udviklet 10.000 forskellige opskrifter - mindst!

Udsigten fra restauranten var ganske smuk og en dejlig måde at slutte den sidste aften af med. I sommerperioden passer det med, at spiser man ved 8-tiden, får man både udsigten over bjergene, byen og søen i dagslyset, solnedgangen og stjernehimlen som afslutning.

Christchurch

Dagen i dag var hovedsagligt sat af til at besøge diverse hoteller. Vi startede med dejlig morgenmad på Latimer. Restauranten er meget hyggelig, men skal her til sommer (vores vinter) restaureres. Omkring Latimer hotellet kan nævnes, at det er gode værelser, og det er meget centralt beliggende ud mod lidt stille trafik og en mindre park.

Vores første hotelbesøg var hos The George. Et af byens bedre hoteller. Det ligger dog ikke så centralt som Latimer. Man skal ikke vælge at bo på The George, hvis man vælger standard eller superior værelser, da man her ikke får meget mere end på Latimer, men hvis man vælger de bedre værelser, er det virklig super deluxe i topklasse.

Herefter besøgte vi Chateau on the Parks. Det er et mere fredeligt hotel ca. 20 min. gang væk fra byen. Har en fantastisk have med masser af roser m.m. Desuden tilbyder de gratis golf og cykler til gæsterne. Der afgår gratis bus til byen hver halve time.

Det sidste hotelbesøg i Christchurch var hos Commodore Airport. Her fik vi atter en "ajhiii" oplevelse. Er super smukt indrettet og har store vinduer ud mod landskabet. Grinede lidt af, at der var store vinduer imellem badeværelset og opholds-/soverummet, så man kan ligge i badekaret og se fjernsyn. Der er dog også et gardin, der kan trækkes for, hvis man ønsker mere privatliv.

Hotellet ligger 20 min. fra byen, men der er busforbindelser hver halve time. De skal her til sommer (vores vinter) igang med at restaurere deres indendørs pool. Hotellet ligger meget tæt ved Maui og Britz stationen.

Herefter tog vi til lufthavnen og tog med Air New Zealand til Queenstown. En fantastisk smuk flyvetur hen over alle bjergene.

I Queenstown fik vi denne gang udleveret 2 stk. Nissan X-trail. Også dejlige biler. Vi tjekede ind på Garden Court (lejligheder) og Copthorne Lakefront. Hotellerne ligger lige ved siden af hinanden og begge har god udsigt til bjergene og søen. "Waui" hvor er Queenstown en smuk by, som skal opleves af alle.

Kaikoura

Kaikoura ligger 200 km nord for Christchurch på Sydøens østkyst, klemt inde mellem det mægtige Stillehav og snedækkede bjerge. Nogle af os var tidligt oppe og nyde den smukke solopgang, men ellers var det i dag tilladt at sove "længe" , da vi først skulle spise morgenmad kl. 09.00 og samtidig mødes med Maurice og Heather Manawatu, som driver firmaet Maori Tours. Deres spændende halvdagsture giver deltagerne et enestående indblik i maorikulturen, og deltagerantallet er ikke større end, at man også bliver inviteret med hjem i deres private bolig, og på den måde få en fornemmelse af maoriernes indpasning i det moderne New Zealand.

Men ellers er det jo Whale Watching eller hvalsafari, som Kaikoura er kendt for. Kl 10.30 stod vi ud med en hypermoderne udflugtsbåd og nåede snart ud til hvalernes legeplads, som ligger på kanten af en kontinentalplade med vanddybder på mere end 800 meter....! I starten var hvalerne optaget af dykning, så vi kiggede på forskellige søfugle bl. a. albatros. Men snart fik vi øje på en kaskelothval, og der var stor begejstring, da den endelig lavede sit berømte halesvirp og forsvandt i dybet. Senere så vi 3 spækhuggere og en pukkelhval - jo der blev taget mange billeder den formiddag på havet!

Inden turen gik videre mod Christchurch, besøgte vi Lemon Tree Lodge - en lille perle af et Bed& Breakfast hotel med den skønneste udsigt over Kaikura, bjergene og ikke mindst Stillehavet. Lodgen kan klart anbefales til par, som vil forkæles i smukke omgivelser.

I Christchurch checkede vi ind på det centralt beliggende Latimer Hotel, 5 min. gang fra Cathedral Square. Hotellet har store nydelige værelser, restaurant og bar og tilbyder gratis parkering til sine gæster.

En af Christchurch' attraktioner er sporvognene, og i en ældre restaureret vogn er der nu indrettet en ganske udmærket restaurant, som om aftenen i afstadigt tempo kører gæster rundt i byen. Dette sker naturligvis, mens man indtager en glimrende 3-retters middag, gerne med en god flaske new zealandsk vin til. Kan anbefales!

Abel Tasman National Park

Vi startede dagen med at spise en god omgang morgenmad på vores lodges, hhv. Marahau Lodge og Ocean View Chalets Lodge. Begge steder er smukt beliiggende tæt ved strand og med bjerge i baggrunden. Skønne steder.

Vi havde alle glædet os meget til at se den fantastiske nationalpark med den frodige regnskov. Vi havde hørt så meget om den fra kollegaerne. Nu blev det vores tur til at udforske området på tættere hold.

Vi kørte til Kaiteriteri. En lille, hyggelig fiskerby, hvorfra mange af turene til Abel Tasman Nationalpark afgår. Vi mødtes med vores guide fra Abel Tasman Wilderness Experience, hvorefter vi gik om bord på båden, som skulle sejle os rundt i nationalparken. Båden var en speedbåd med plads til ca. 14 passagerer. Vi var igen heldige med vejret, solen stod højt på himlen, og vi smed hurtigt huer og vanter.

Det var utrolig smukt at sejle ude på havet og se ind i bugtene. Vandet var skiftevis turkis og blågrønt. Der var små, øde øer og flotte grotter og naturlige huler. Helt fantastisk med så uspoleret en natur. Vi var faktisk mundlamme indimellem, ja det var smukt og om muligt endnu smukkere end på de mange billeder, vi har set.

Første stop på turen var Torrent Bay Lodge, hvor man overnatter på tredages turene. Disse ture har en heldags kajaktur og en heldags vandretur med i programmet. Det må vi prøve næste gang. Lodgen var et hyggeligt sted, meget isoleret og et sted, man ikke lige glemmer med det samme.

Andet stop på turen var Meadowbank Lodge, hvor man også overnatter på tredages turene. Et skønt sted også meget smukt beliggende og med en udsigt, som tager pusten fra en. Stedet har tilhørt Wilsons familie siden de første tilflyttere. Adele Wilson (den første dame) på stedet fik 13 børn, og hvert af de 13 værelser er opkaldt efter en af dem og har gamle billeder og andre genstande fra personerne. Meget hyggeligt.

Herefter var det tid til at udforske området på gåben. Vi gik en dejlig to timers vandretur igennem regnskov, bugter og måtte indimellem krydse små vandløb. Uha, det var koldt. Det var det kolde gys... Det var dog meget sjovt bagefter.

På gåturen fik vi set en masse smukke gamle træer, bregner, udsigter over området, og hvor var det dejligt at få sig rørt igen.

Turen sluttede med sejltur tilbage til Kaiteriteri. På tilbageturen fik vi udleveret vores frokost. Det var en fin pose med sandwich, kage, juice mm.

En super god tur med fantastisk natur. Vi ville dog gerne have haft længere tid. Vi vil anbefale, at man mindst bruger 3 dage i området.
Efter den dejlige tur havde vi en lang køretur foran os. Vi skulle hele vejen til Kaikoura. Denne tur gik fint. Det er skønt med de store biler med god plads til alle. Vi kørte via St. Arnauds. Et meget smukt beliggende område med bjerge med snedækkede tinder og flotte søer. Det er en lille omvej, men til gengæld er denne rute ikke så turistet, og vejene snor sig ikke nær så meget som vejen, vi kørte ad fra Picton til Nelson. Det er jo også, hvad det går ud på med turene fra Rest New Zealand.

Vi ankom til Kaikoura først på aftenen og efter at have tjekket ind på hotellet, Kaikoura Gateway Motorlodge, kørte vi ned til byen og spiste aftensmad. Vi spiste på "42 degrees", en lille hyggelig fiskerestaurant med meget personlig betjening. Restauranten kan bestemt anbefales.

Hotellet Kaikoura Gateway Motorlodge er forresten et glimrende sted at overnatte. Meget rar betjening ved ankomsten og sikke en beliggenhed. Stedet ligger med udsigt til snedækkede bjergtoppe. WOUW sagde vi alle i kor, da vi så det. Selve værelserne er perfekte til familier, der kan bo op til 5 personer i samme værelse, og der er spa og køkken i de fleste værelser. Et godt turistklassehotel, hvor man lige får lidt ekstra til prisen.

Wellington til Abel Tasman

Endnu en dag skulle vi tidligt op for at få spist og pakket bilerne og nå hen til færgen. Vi skulle med færgen kl. 10.00 og skulle tjekke ind 30 minutter før.

Sagde farvel til Bay Plaza Wellington kl. 8.00, og da der var knap så meget trafik, var vi fremme ved færgelejet allerede kl. 8.15. Vi afleverede vores biler på Thriftys parkeringsplads, og gik ind for at tjekke vores bagage ind og fik ordnet vores billetter.

I dag var det den største færge, der skulle sejle, men selv de mindre har også både legeplads og biograf. Vi valgte en upgrade for NZD 90 og kom op i loungen med gratis drikke, spise, internet, blade og aviser. Der blev arbejdet flittigt på indlæggene til vores blog, da vi hele tiden er blevet ramt af mindre tekniske problemer.

Sejlturen er ganske smuk. I det klare blå vand rejser sig de smukkeste grønne høje klippeøer. Er man heldig, kan man også opleve delfiner. Vinden var dog lidt heftig på turen, så kulden vandt, og vi foretrak at blive indendørs.

Ved ankomst til den smukke by, Picton, fik vi hurtigt hentet vores bagage og fandt ud til Thrifty, hvor vi fik udleveret to fine og rene biler. Denne gang er det Suzuki Grand Vitara, og der bliver snakket lidt om, hvilken bil man bedst kan li´. Det er stadig i samme kategori, men man kan ikke være sikker på at få samme type hele vejen igennem.

Rolands planer for eftermiddagen var, at vi skulle teste en tur op igennem Queen Charlotte. Vi skulle følge en gammel grusvej, som er lagt ud for at følge elmasterne, så elfolkene kan komme frem, hvis der skulle ske noget. Det gør de nok knap så tit... Vi havde en kæmpe oplevelse, og ordet "Wauw" var atter på vores læber en masse gange.

Flere gange måtte vi ud og fjerne en gren eller et par store skarpe sten, for at bilerne kunne komme igennem. Bilerne var virklig kommet på hårdt arbejde på deres første dag.

Efter turen blev det konkluderet, at denne rute ikke vil komme i Rest New Zealands nye program. Den er for øde og for farlig, hvis der skulle ske noget derude. Vi følte os dog heldige, at vi bestod den "anden manddomsprøve".

Den sidste del af turen fra Nelson og frem til Ocean View Chalet og Marahau Lodge ved Motueka var på almindelige veje, og også ganske smuk gennem landskab med vinmarker, kiwitræer m.m. og lå helt ud til kysten.

De er ved at lukke ned i Abel Tasman for sommeren, så det var ikke muligt at tage ud og spise. Det eneste, som var åbent, var et lille take away sted, som lavede nogle dejlige "kiwiburgers", som alle nød.

Tongariro Crossing

Efter en regnfuld nat vågnede vi op tidligt lørdag morgen. Den store dag var kommet - vi skulle på Tongariro Crossing! Vi var noget skeptiske, for vi havde nemlig fået at vide, at der kun var 5% chance for, at turen kunne gennemføres pga. vejret.

HELDIGVIS fik vi grønt lys til at kunne gennemføre turen, så med stor glæde hoppede vi i vores efterhånden slidte vandrestøvler og på med hue, vanter og fleece. Vandflaskerne blev fyldt til randen, og det høje humør og spænding i maven havde allerede plantet sig i os - vi var spændte som små børn ved juletid!

Hjemmefra havde vi valgt at tage en guidet tur for at få det mest optimale ud af turen. Kl. 7.15 hentede vores guide Stew os på hotellet. Inden afgang sørgede han for, at vi alle var pakket så godt ind som muligt, og hvis ikke havde han noget ekstra varmt tøj til os. Han havde ligeledes sørget for madpakker, frugt og slik, som senere viste sig at være guld værd. Han introducerede os også for sneøkse og pigsko, som vi ville få brug for senere på turen.

Af sted gik det så, og ja... INGEN ord kan beskrive, hvor smuk den tur var! Vi har alle set mange smukke steder på vores mange rejser, men det her var simpelthen noget, der slog benene væk under os alle sammen. Memorykortet i kameraet blev hurtigt fyldt, for det var simpelthen umuligt at passere alle de smukke steder uden at tage billeder. Vi fik nærmest ondt i kinderne af at smile og grine så meget, for det var da bare lykken!

Endelig kom det stykke, hvor vi skulle gå med økse og pigsko! Det var en helt speciel oplevelse, som ingen af os havde prøvet før! Det føltes nærmest som om, vi skulle til at bestige Mt Everest. Sneen knitrede, solen stod på, og opad det gik - wauw, det var fedt og eventyragtigt! Da vi nåede toppen, var der stadig kun at sige WAUW og endnu mere WAUW! Og ja - der er koldt på toppen, men pragtfuldt var det.

Da vi havde vandret i ca. 4 timer, satte vi os på nogle sten for at nyde vores madpakker. Solen varmede vores ansigter, mens sneen reflekterede strålerne, og det prægtige Mt Doom så på - det havde jo før haft besøg af i hvert fald een dansker, nemlig Viggo Mortensen, da "Ringenes Herre" blev optaget der. Kunne dette bliver bedre? NEJ!!!!

Vi talte ikke vores skridt, men efter 19 km og 8 timer, med ømme ben og måske et par kilo lettere, havde vi endelig gennemført Tongariro Crossing, og det var dejligt at kunne sidde ned og få et velfortjent hvil og en kold øl sammen med vores guide. Vi kunne vist ikke være mere taknemmelige over denne dag -og ikke mindst heldige - fordi vi havde oplevet så smuk og unik en tur.

Fra Rotorua til Ohakune

Efter en god omgang morgenmad, (ja, mad er vigtig for denne gruppe, for nogle mere end andre:-)), kørte vi til Novotel Lakeside Hotel til hotelrundvisning. Det var et rigtig dejligt hotel, meget moderne og velholdt med mange faciliteter. De har bl. a. dejlige varme pools og spa med termisk vand. Der er fra de fleste værelser fin udsigt over søen eller byen.

Herfra gik turen til Wai O Tapu Thermal Park. En endnu mere fantastisk park end Te Puia, som vi så i går. Her er det hovedsageligt den termiske aktivitet og den skønne korte vandretur, man kommer for.

Kl. 10:15 hver dag springer gejseren Lady Knox højt i vejret ved hjælp at en lille pose sulfo. Helt vildt hvad en smule sæbe kan gøre. Det så vi først, hvorefter vi gik en rundtur i parken. Kogende mudder, der sprutter og danner cirkler, skriggrønne mineralsøer, udslukte kratere, vandområder med forskellige mineraler i lag. Det var alt sammen meget imponerende og farvestrålende. Området ligger med skov og bakker omkring, og solen skinnede, så det var en perfekt oplevelse for os alle, og vi fik flittigt brugt vores kamaraer.

Herefter gik turen mod Taupo via Huka Falls området, hvor vi startede med at se en rejefarm. Ja, rejefarm pga. den varme undergund, og vandet der opvarmes, er det faktisk muligt at drive en rejefarm. Vi spiste frokost med kæmperejer, pommes frites og salat. Uhmm. Det var udsøgt.

Ved ankomsten kom der en regnbyge, og vi fik at vide, at vi nok ikke kunne komme ud med jetbåden, hvis vejret fortsatte. Heldigvis forsvandt regnen, og solen kom frem, så vi var bare super heldige.

Huka Jet, en jetboat, som farer afsted ned ad Waikato River. Hen til det smukke Huka Falls. Nok New Zealands smukkeste vandfald. Turen var med høj fart og mange hurtige sving og opbremsninger. Et arenalin kick man ikke må snyde sig for, når man besøger NZ.

På vej videre stoppede vi ved Huka Falls Lookout. Et flot udsigtpunkt over det smukke turkise vandfald, som fosser ned og videre igennem floden.

Huka Lodge fik uventet besøg af os, da vi blev enige om, at vi gerne ville se lodgen. De gav os en rundvisning, og ja vi forstår, hvis nogen ønsker en ekstra forkælese på turen, at dette er stedet. Huka Lodge er beliggende ned til Waiokato River. En 5+ stjernet lodge med værelser med udsigt til floden. Smukkere, mere fredfyldt og eksklusivt sted skal man lede længe efter. Stedet har være besøgt af flere royale medlemmer op til flere gange. Lake Taupo nød vi kort på køreturen.

Sidst på dagen ankom vi til Ohakune, en skiby, som er lidt fredelig om sommeren. Byen er beliggende ved Tongariro National Park. Et fantastisk område med tre udslukte vulkaner. Dog hørte vi på vej dertil, at den ene er på vej i udbrud. Det kan komme nu eller om 1 uge eller først senere, men forskerne er enige om, at et udbrud er på vej. Det gav et lille sug i maven, tænk hvis vi kunne få denne oplevelse med.

Om sommeren er stedet meget besøgt af vandreentusiater og om vinteren naturligvis befolket af skientusiaster. Det er en by med smuk beliggende og et rolig tempo.

Om aftenen besøgte vi Cairnbrae House, et af MyPlanets og Rest New Zealand mest foretrukne B&Bs. Ejerne bor på landet lidt ude for Ohakune, er pensionister og lever for deres B&B. De har en masse grøntsager, som de nyder at avle og bruge i køkkenet og så har de en mindre dådyrfarm.Vi fik en udsøgt middag bestående af græskarsuppe, traditionel NZ forret, svampetærte lavet af svampe fra stedet, dådyrryg lavet på barbeque og til sidst en lækker kalorierig dessert bestående af brownies med yoghurt og nyplukkede blåbær. Det var lækkert og en meget hyggelig aften. Det er rart at vide, at det er steder som dette, vi sender vores kunder til.

Aftenen sluttede med en drink på et af vores værelser. Vi bor på Powderhorn Chateau. Et skihotel bygget i træ med hot pool (37 grader varmt, ummm), restaurant og vaskeri. Kan bestemt anbefales.

Fra Auckland til Rotorua

Efter en god omgang morgenmad blev vi afhentet af Roland, chef for firmaet Rest New Zealand og vores guide de næste 10 dage. Vi modtog bilerne på hotellet, en dejlig service fra Rest NZ. Det gik nemt, og papirarbejdet var hurtigt overstået.

Inden afgang mod Rotorua var vi på hotelrundvisning på Sebel Suites Mirvac Hotel. Et skønt firestjernet hotel beliggende lige ved havnefronten i Auckland. De fleste værelser har flot udsigt over havnen eller byen.

Vi kører i to dejlige Kia Sorrento 4WD med 3 personer i hver. Det er helt perfekt. På vejen mod Rotorua blev vi gang på gang begejstrede over den flotte natur og det varierende landskab. Vi grinede lidt og døbte det for "Teletobbiland" pga. de smukke grønne bakker.

Roland holdt ind et par steder på vej til Rotorua for at vise os maorikulturens flotte mødesale og de mange flotte udskæringer i træ, som folket er så kendt for. Ved ankomst til Rotorua måtte vi holde os lidt for næsen. Her har de alt den termiske aktivivtet i undergrunden, der giver en "duft" af svovl, men man vænner sig forbavsende hurtig til det.

Rotorua er en af de større byer på Nordøen. Byen er kendt netop for de termiske områder og maorikulturen.

Efter indcheckning pa motel/B&B (vi var delt for natten), kørte vi til Te Puia, som tidligere hed Whakarewarewa Park. Det nye navn er heldigvis meget nemmere at udtale. Det er en kæmpe park med maorioptræden, hvor man lærer om deres kultur og historie. Vi nød desuden al den termiske aktivitet i området. Vi så kratere fra gamle vulkaner, røg der strømmede op fra undergrunde igennem sten og kløfter, en kæmpe gejser med vandet væltende 20-30 meter op i luften. Et besøg man ikke må snyde sig selv for.

Sidst på eftermiddagen blev vi afhentet af selskabet Rainbow Spings. Vi skulle på turen "Rainbow Springs & Mitai Combo". Det var en aftenstur, hvor vi fik set maorioptræden, fik smagt maoriernes berømte mad - Hangi (hvor maden koger 3 timer på varme sten under jorden), set sjældne kiwifugle, glowworms og regnbueforeller i det meget rene og klare vand. Det var en rigtig god aften.

Velkommen til Auckland, New Zealand

Ankomst til Auckland efter en kort mellemlanding i Melbourne. Det var dejligt endelig at ankomme til New Zealand. Nu var vi fremme til det, vi alle havde glædet os til meget længe.

I New Zealand rejser vi med selskabet Rest New Zealand, vores leverandør af specialdesignede kør-selv-ture i 4WD. Vi blev afhentet af Claudia fra selskabet, som sagde velkommen og kørte os til Rydges Hotel, Auckland.

Det var rart at blive hentet og ikke skulle finde taxi eller shuttle. Claudia fortalte en del om New Zealand på vejen ind til byen. Det tog ca. 1 time pga myldretid. Vi ankom omkring kl. 17.

Efter indchekning spiste vi en lækker middag med hotellets ejer i hotellets restaurant, Circa. Det varmeget hyggeligt, god mad og en dejlig start på opholdet i New Zealand. Herefter var det tid til et par drinks på en af de mange barer ved Aucklands havnefront. Et skønt sted med fantasitisk udsigt til de mange store både.