Queenstown

Sidste dag i New Zealand - solen stråler fra morgenstunden over The Remarkables, bjergkæden, som står beskyttende over Queenstown og Lake Wakatipu.

Vores Qantas-fly skal afgå kl. 14.20, så vi kan lige nå at køre en tur i omegnen af byen og se, hvad den har at byde på. Lidt uden for Queenstown kommer vi til Shotover River, hvor ShotoverJet sender folk på hæsblæsende speedbådsture op og ned ad floden. Vi prøvede jo tilsvarende både ved Huka Falls for en god uges tid siden, men det er faktisk også sjovt at stå på bredden og se glade folk få skumsprøjtet.

Den gamle guldgraverby Arrowtown viser sig at være utroligt idyllisk beliggende, og det er ikke uden grund, at man her har New Zealands dyreste huspriser. Vi fortsætter igennem det smukke efterårsfarvede bjerglandskab og kommer så frem til formiddagens, ja måske hele rejsens højdepunkt.

Kawarau Bridge Bungy!
Det var fra denne 43 meter høje bro, at den nu legendariske AJ Hackett åbnede det første "Home of Bungy" in 1988. Her 20 år senere er vi 3 tvivlende kandidater til vort livs første bungeejump - vi bliver målt og vejet, og bliver ført ud på broen.
Tør vi??
Vi bliver ved med at opmuntre hinanden og prøver at fokusere på den dejlige fornemmelse, vi må føle, når springet er vel overstået, og man har overvundet sin egen frygt.

Vi bliver af de meget professionelle instruktører forvisset om, at sikkerheden er i top og så...
- ja så er det bare at tage et trin ned... aaaarrrrrhhhhh!

Nej, hvor er det fedt.

Adrenalinen pumper i hele kroppen, og der gives "high-five" og krammere, for vi har gjort det!! Sådan!! Fornemmelsen er svær at sætte ord på - det skal prøves! Nøj, hvor vi glæder os til at vise venner og familie de mange billeder af vores dåd.

Efter dette - endnu et fantastisk højdepunkt på vores alt for korte rejse rundt i New Zealand - går turen til lufthavnen. Vi er på en gang kede af at skulle forlade dette vidunderlige sted, men har samtidigt så mange oplevelser, vi skal have fordøjet. Det bliver en god lang tur hjem på Qantas, hvor vi kan sidde og drømme os tilbage. Og måske begynde at spekulere over, hvornår vi kan tage af sted igen - for jo, der bliver bestemt en næste gang!

Charlotte gjorde det
Selvom den unge dame på det øverste billede ser noget bange ud på billedet, så kan det oplyses at hun klarede springet - som den første af gruppen - i fin stil.

Doubtful Sound

Da vi vågnede, var det mørkt køligt, og det regnede. Lidt svært at sætte sig op til en dag ude i fjordlandskabet, men vi fik alligevel gjort os klar og fik spist morgenmad.

Det var stadig mørkt og regnvejr, da bussen fra Real Journeys hentede os kl. 7.15. Den eneste, som virkede frisk, var buschaufføren, som snakkede om naturen, de forskellige typer får, nybyggerne…i takt med vinduesviskerne. Det virkede meget søvndyssende, og jeg tror, de fleste fik sig en god lur, inden vi nåede Manapouri. Her modtog vi vores bestilte madpakker og tog med en færge til Wilmot Pass.

På turen hen over Lake Manapouri stilnede regnen af, og vi sad ved vinduerne og nød udsigten. Ved Wilmot Pass var der lidt tid til at kigge på turistcentret, inden turen gik videre i nye busser igennem den smukke regnskov med over 200 forskellige bregneplanter, smuk mos op ad de store, gamle træer og store vandfald. Vi gjorde stop oppe ved et højt udsigtspunkt og kunne se ned over Doubtful Sound, imens skyerne langsomt var ved at forsvinde, og den lyseblå himmel tittede frem.

Wilmot Pass Road er den dyreste vej i New Zealand. Den har kostet ca. 80 NZD pr. kvadratmeter, og vejen er 21,6 km lang, så ja den har kostet nogle basører.

Efter en halv time er vi endelig ved vores båd og ved starten af Doubtful Sound. Solen skinner, og vi sejler stille og roligt af sted imellem alle de smukke grønne klipper. Solen leger med et par vandfald og danner små regnbuer. Vi nyder det og klipser et par billeder. Vi har næsten ikke tid til at spise madpakkerne eller tage en kop kaffe, for der er hele tiden nye smukke syn. Vi bruger det meste af tiden på at stå ude og høre suset fra båden, imens vi ser på spejlbillederne i vandet og de store grønne klipper, lag på lag af bjerge og store vandfald.

Kaptajnen forklarer, at det ikke altid er den samme rute, han sejler, og i dag er det roligt vejr, så vi får turen helt ud til havet, hvor vi sejler tæt på et par småøer, hvor søløverne ligger og soler sig.

På turen tilbage lægger vi ind til siden ved et par mindre vandfald. Kaptajnen stopper båden i 10 min., og vi nyder stilheden og lyden af det skvulpende vand sammen med fuglenes sang. Dette er helt klart den store fordel ved at tage overnatningsturen i stedet for dagsturen, da man her får man stilheden med.

På hjemturen besøger vi Manapouri Power Station 2 km nede under jorden.

Solen går langsomt om bag bjergene, imens vi stiger på bussen i Manapouri. Det har været en utrolig smuk dag, som vi med et tilfreds smil kan tænke tilbage på.

Vi havde hjemmefra haft store overvejelser, om vi skulle vælge Milford Sound eller Doubtful Sound, men valgte Doubtful, da den samlede køretid var kortere, og der er kun 2 både på fjorden - en om dagen og en om aften/natten.

Ved ankomsten til Queenstown klædte vi hurtigt om, og tog svævebanen op til Skyline Restaurant. Der var stor buffet med forskellige retter fra New Zealand. Den bar præg af, at det er græskarsæson, som vi også har oplevet alle de øvrige dage i New Zealand. Tror at "kiwierne" elsker deres græskar og derfor har udviklet 10.000 forskellige opskrifter - mindst!

Udsigten fra restauranten var ganske smuk og en dejlig måde at slutte den sidste aften af med. I sommerperioden passer det med, at spiser man ved 8-tiden, får man både udsigten over bjergene, byen og søen i dagslyset, solnedgangen og stjernehimlen som afslutning.

Christchurch

Dagen i dag var hovedsagligt sat af til at besøge diverse hoteller. Vi startede med dejlig morgenmad på Latimer. Restauranten er meget hyggelig, men skal her til sommer (vores vinter) restaureres. Omkring Latimer hotellet kan nævnes, at det er gode værelser, og det er meget centralt beliggende ud mod lidt stille trafik og en mindre park.

Vores første hotelbesøg var hos The George. Et af byens bedre hoteller. Det ligger dog ikke så centralt som Latimer. Man skal ikke vælge at bo på The George, hvis man vælger standard eller superior værelser, da man her ikke får meget mere end på Latimer, men hvis man vælger de bedre værelser, er det virklig super deluxe i topklasse.

Herefter besøgte vi Chateau on the Parks. Det er et mere fredeligt hotel ca. 20 min. gang væk fra byen. Har en fantastisk have med masser af roser m.m. Desuden tilbyder de gratis golf og cykler til gæsterne. Der afgår gratis bus til byen hver halve time.

Det sidste hotelbesøg i Christchurch var hos Commodore Airport. Her fik vi atter en "ajhiii" oplevelse. Er super smukt indrettet og har store vinduer ud mod landskabet. Grinede lidt af, at der var store vinduer imellem badeværelset og opholds-/soverummet, så man kan ligge i badekaret og se fjernsyn. Der er dog også et gardin, der kan trækkes for, hvis man ønsker mere privatliv.

Hotellet ligger 20 min. fra byen, men der er busforbindelser hver halve time. De skal her til sommer (vores vinter) igang med at restaurere deres indendørs pool. Hotellet ligger meget tæt ved Maui og Britz stationen.

Herefter tog vi til lufthavnen og tog med Air New Zealand til Queenstown. En fantastisk smuk flyvetur hen over alle bjergene.

I Queenstown fik vi denne gang udleveret 2 stk. Nissan X-trail. Også dejlige biler. Vi tjekede ind på Garden Court (lejligheder) og Copthorne Lakefront. Hotellerne ligger lige ved siden af hinanden og begge har god udsigt til bjergene og søen. "Waui" hvor er Queenstown en smuk by, som skal opleves af alle.